Mover

”Det koster mange penge at rette op på en fejlleveret ordre, også selvom det er til vores butikker. Derudover så er det til stor ærgrelse for både gæsterne og os, at vi ikke kan holde den leveringstid, vi har lovet. Med RFID undgår vi at dette sker.”

Kim Andre Nilsen
Logistikchef, XXL

 

Hos XXL kalder de kunder for gæster

XXL: RFID teknologi eliminerer fejlleverancer og øger kundetilfredshed

Sportsudstyrsgiganten XXL bruger RFID labels, når de sender pakker til deres butikker i Norge. Logistikchef Kim Andre Nilsen fortæller her, hvordan de via RFID teknologi sikrer, at pakker sendes til den korrekte butik, fjerner manuelle scanningsrutiner, forbedrer kundeoplevelsen, fremskynder levering og meget mere.

Siden foråret 2018 har XXL brugt RFID labels på de små pakker, de sender fra deres lager i Oslo og ud til kunder over hele Norge med Posten/Brings produkt ”pakke i postkassen”. Men Logistikchef hos XXL, Kim Andre Nilsen, ønskede også at sikre forsendelseskvaliteten på alle online ordrer, hvor XXL kunden har valgt at ”hente i butikken” samt automatisere rutinerne forbundet med klargøring og forsendelse af disse ordrer fra lageret og ankomst i XXL’s egne butikker i Norge. Automatiseringen skulle ikke kun sikre, at kundernes ordrer kom afsted til den rigtige butik, men også fjerne en række manuelle scanningsrutiner, som både var tidskrævende og potentielle kilder til fejl.

”Det koster mange penge at rette op på en fejlleveret ordre, også selvom det er til vores butikker. Derudover så er det til stor ærgrelse for både gæsterne og os, at vi ikke kan holde den leveringstid, vi har lovet. Med RFID undgår vi at dette sker», siger Kim Andre Nilsen, Logistikchef hos XXL, hvor de kalder kunder for gæster. Kim fortsætter:

«Vi kører blot en palle med RFID mærkede pakker ind under RFID scanneren her på lageret inden afsendelse til butik. RFID scanneren kan scanne alle pakker på en palle på én gang, og de bliver dermed automatisk registreret, valideret og stausopdateret. På den måde spotter vi med det samme, hvis der er pakker på pallen, som ikke bør være der. Det reducerer fejlleverancer og giver en hurtigere levering. »

Det er ikke kun på lageret, at XXL mærker fordelene ved RFID labels, men også i XXL butikker og hos kunder:

XXL Centrallager:

  • Automatisk registrere, validere og statusopdatere alle pakker på en palle på én gang, inden de afgår fra lageret.
  • Fjerne tid brugt på manuel scanning og potentielle fejl ved oprettelse af forsendelser.
  • Hurtigere håndtering af pakker.

XXL Butik:

  • Automatisk registrere, validere og statusopdatere alle pakker på en palle på én gang ved ankomst til butik.
  • Skaber mere tid til kunderne i butikken.
  • Hurtigere notifikation til kunde om, at deres ordre er klar til afhentning.

Kunde:

  • Bedre tracking.
  • Hurtigere notifikation til kunden om, at deres ordre er klar til afhentning.
  • Hurtigere levering.

Det er i samarbejde med Lyngsoe Systems og Consignor, at XXL har implementeret RFID teknologi i deres forsendelsesproces.

Sådan fungerer det
XXL brugte i forvejen Consignor til bl.a. labelprint, og da Consignor Country Manager, Henning Backe, introducerede Kim Andre Nilsen for Lyngsoe Systems, som leverer RFID teknologi, var Kim ikke sen til at afprøve den nye teknologi. Consignor har indgået samarbejde med Lyngsoe Systems, som gør det muligt at validere udskreve pakke id’er fra Consignor. Helt konkret ser forsendelsesprocessen med RFID labels sådan ud hos XXL:

  1. XXL booker forsendelsen og printer en RFID label via Consignor.
  2. XXL sorterer RFID mærkede pakker ud fra destination.
  3. XXL scanner hele paller med RFID mærkede pakker med RFID scanner på lageret og opdaterer pakkernes status.
  4. Lyngsoe Systems validerer pakkernes destination og lokaliserer, om der er pakker, som ikke bør være på pallen.
  5. XXL sender paller direkte til XXL butik, hvor pallen scannes og de enkelte pakker automatisk registreres, valideres og statusopdateres.

Henning Backe, Country Manager i Consignor, er glad for at kunne gøre XXL’s RFID ønske til virkelighed:

«Der har været megen snak om brug af RFID i transport- og logistikbranchen gennem de sidste mange år. Men det er først nu, at også mange virksomheder med fragtbehov viser stor interesse for at bruge RFID teknologien. Sammen med Lyngsoe Systems leverer Consignor en standard RFID løsning som enkelt kan implementeres i en forsendelsesproces.”

Fremtidsplanerne for RFID hos XXL rækker udover pakker til postkassen og butik.

”I fremtiden kommer vi til at sende endnu flere pakker med RFID labels, og også til andre lande. Snart vil alle pakker på lageret i Oslo blive mærket med RFID labels og scannet af RFID scanneren, inden de bliver læsset på lastbilerne. RFID teknologi kvalitetssikrer virkelig levering, og levering er nøglen til succes indenfor e-handel,” afslutter Kim Andre Nilsen.


Tekst af Consignor, news@consignor.com

Vi holder dig opdateret indenfor levering. Følg Consignor på linkedin logo google plus logo

Fakta XXL

  • XXL har lagre i Norge og Sverige, men pt. er det kun i Norge, at de bruger RFID labels.
  • XXL har 34 butikker i Norge, 25 i Sverige, 15 i Finland og 4 i Østrig.
  • XXL sender 1500-2000 RFID mærkede pakker om dagen fra lageret i Oslo.
  • XXL bruger Consignor til print af labels, booking af forsendelser, sende notifikationer til kunder, spore forsendelser og Consignor’s Scan App til scanning af varer til afhentning i butikken.
  • Consignor er installeret på XXL’s centrallagre og i deres butikker.

Fakta om RFID
RFID betyder Radio Frequency Identification, og er en trådløs teknologi, som via elektromagnetiske mærker overfører data, så det er muligt at identificere og spore genstande. I forhold til levering indsættes RFID i fragtlabelen, og når pakken nærmer sig en RFID scanner, bliver RFID labelen automatisk aflæst og opdateret med EDI-meldinger om pakken. Derved behøver man ikke at håndscanne pakken. Når RFID labelen er aflæst kan der tilføjes events til pakken fx ”din pakke er på vej” og sendes en notifikation til kunden.

Consignor