Mover

Vi sender over 400.000 forsendelser om året. Vi sparer en hel årsløn ved, at en lagermedarbejder ikke skal stå og lægge pakkesedler ved alle forsendelser. Vi sparer også penge på papir, toner og printervedlighold

Camilla Haltbakk
Driftsleder, Wittussen & Jensen

 

Wittusen & Jensen: Fragtlabels med QR-koder forbedrer vores levering

 

Den norske kontor- og forbrugsvaregrossist, Wittusen & Jensen, printer QR-koder på deres Consignor fragtlabels. Det sparer dem både tid og penge, når de sender pakker, samtidig med at give et bedre overblik over forsendelserne.

Det var en blanding af fascination af, hvad QR-koder kan, og et ønske om at arbejde mere effektivt og spare penge på pakkehåndtering, der gjorde, at driftsleder Camilla Haltbakk tilbage i 2015 satte sig ned sammen med Wittusen & Jensens IT afdeling og Consignor for at finde ud af, hvordan det kunne forenes i en smart løsning.

«Vi brugte i forvejen Consignor til at printe fragtlabels og overføre forsendelsesdata til transportørerne, og det var intet problem at tilføje QR-koder på disse fragtlabels. Når kunder nu modtager vores pakker, kan de scanne QR-koden og få vist en elektronisk pakkeseddel med information om hele forsendelsens indhold. Derved kan de nemmere holde styr på forsendelser, der er delt op i flere leveringer,» fortæller Camilla Haltbakk fra Wittusen & Jensen.

Men det er ikke kun en fordel for modtageren af pakken, at der nu er QR-koder på fragtlabels. Hos Wittusen & Jensen sparer de både tid og penge på at sende pakker med QR-kodede labels.

«Vi sender over 400.000 forsendelser om året. Vi sparer en hel årsløn ved, at en lagermedarbejder ikke skal stå og lægge pakkesedler ved alle forsendelser. Vi sparer også penge på papir, toner og printervedlighold. Derudover får vi langt færre henvendelser fra kunder ved delleveringer, fordi de via den elektroniske pakkeseddel kan se hele forsendelsen, og hvad der er blevet bestilt og leveret,» siger Camilla Haltbakk.

Når Wittusen & Jensen printer og påklistrer QR-kodede fragtlabels på pakker foregår det både via deres automatiske hydraulik printer på et pakkebånd og på lagertrucks, mens de plukker varer.

Automatisk print af labels med Consignor og Apport
«Wiiifffsvushpuff» siger det, når hydraulik printeren på Wittusen & Jensens centrallager lidt udenfor Oslo printer og påklistrer de QR-kodede fragtlabels på pakker, som bliver plukket af en robot og pakket af lagermedarbejdere og sendt afsted på pakkebåndet, så de er klar til at blive sendt afsted.

«Vi printer også labels på de trucks, som kører rundt på lageret og plukker større varer. På den måde sparer vi tid, da varerne får påklistret labels med det samme, de bliver plukket. Consignor sikrer, at den korrekte QR-kodede fragtlabel printes på truckprinteren ved at hente data fra vores ordresystem,» forklarer Camilla Haltbakk.

Udover automatisk print af QR-kodede fragtlabels oplever Wittusen & Jensen også mange andre fordele ved at bruge Consignor som delivery management system.

«Uanset hvilken distributionsform vi benytter, sikrer Consignor høj kvalitet i overførslen af forsendelsesdata til transportøren. Man kan sige, at Consignor er et regelhus, som husker alle regler hos transportørerne. Dermed er vi sikre på at overholde transportørkrav, så vi ikke selv behøver at huske transportørernes regler. Kort fortalt sikrer Consignor vores levering til kunderne,» afslutter Camilla Haltbakk.


Tekst af Consignor, news@consignor.com

Vi holder dig opdateret indenfor levering. Følg Consignor på linkedin logo google plus logo

 

Wittusen & Jensen

  • Wittusen & Jensen blev grundlagt i Norge i 1897, og har hovedkontor i Oslo.
  • Wittusen & Jensen har i dag over 200 ansatte og en omsætning på over 600 millioner kroner.
  • Witussen & Jensen sælger kontor- og forbrugsvarer til arbejdspladser og kontorer i Norden.
  • Den norske fødevaregrossit Asko og e-handelsmarkedspladsen komplett.no er kunder hos Witussen & Jensen.
  • Wittusen & Jensens centrallager ligger i Berger lige udenfor Oslo.
  • Der er 22 medarbejdere på centrallageret, hvor pluk og pak af varer både varetages af robotter og mennesker.

Fakta

  • Wittusen & Jensen use the Consignor On-premises interface for automatic printing of QR coded freight labels and transfer of data to carriers.
  • Consignor On-premises is integrated with their Apport WMS.

 

Consignor