Mover

 

Uden Consignor havde det været betydeligt svære og dyre for os at forsætte vores vækst og ekspandere til flere markeder.

Rasmus Krath
Kommerciel Direktør, Unoliving

 

Unoliving: Consignor gør det muligt for os at ekspandere til nye markeder

Den danske møbel- og boligtilbehørs webshop Unoliving.com har haft fart på siden opstarten for ca. 5 år siden, men for at fortsætte væksten i samme tempo, var det nødvendigt at automatisere håndteringen og reducere omkostningerne til fragt. Det opnåede de i samarbejde med Consignor.

Webshoppen er specialiseret i at sælge møbler i alle prisklasser og kvaliteter, direkte fra producenterne til forbrugere i Danmark og Norge. Konceptet blev godt modtaget og den lille virksomhed voksede sig hurtigt større og sortimentet omfatter i dag mere end 10.000 varenumre fra ca. 60 forskellige leverandører.

Den hurtige vækst gjorde dog at virksomheden pludselig havde en stor mængde fragt som skulle håndteres. Kommerciel Direktør Rasmus Krath fortæller: ”Før i tiden sendte vi lange ordrelister til vores leverandører, som pakkede alle de bestilte møbler på en palle og sendte dem afsted til Danmark, hvorefter de blev pakket om til hver enkelt kunde af en lagermedarbejder, fik en fragtlabel på og blev sendt afsted mod slutkunden.”

Dette resulterede i en stigende mængde fejl, for eksempel ved produkter med flere colli som reolsystemer og desuden en øget risiko for transportskader på grund af den omstændige håndteringsproces. Rasmus Krath tilføjer ”Håndtering af fragt krævede mange ressourcer af os, som kunne være brugt på at udvikle forretningen i stedet”.

Desuden havde Unoliving den udfordring at en del af deres leverandører rundt omkring i verden er mindre familiedrevne virksomheder, som ikke har adgang til digitale systemer til håndtering af ordrer og forsendelser.

Consignor automatiserer fragthåndteringen
Derfor satte Unoliving sig for at implementere et Delivery Management system og valget faldt på Consignor, som i dag bruges til at håndtere forsendelser i et unikt set-up. Unoliving bruger Consignor On-Premises, som er fuldt integreret med deres egenudviklede ordresystem. Når en ordre går ind, sendes alle nødvendige fragtdata automatisk til leverandøren, som har deres egen Consignor platform i form af den webbaserede Ticket løsning. Herfra kan leverandøren selv vælge at få udskrevet en fragtlabel automatisk eller få tilsendt data som pdf eller på mail og printe efter behov. Systemet er sat op som en plug-and-play løsning, som fungerer hos både små og store leverandører, og nye leverandører let kan kobles på.

Rasmus forklarer at denne løsning har gjort det muligt at gøre Unolivings sortiment endnu skarpere og mere unikt, fordi de nu kan tage helt små leverandører ind som ellers ikke findes på det dansk/norske marked.

Investering i fremtidig vækst
Consignor har været en investering for os og det har krævet en del tid og kræfter både for os og Consignor at finde frem til den helt rigtige opsætning. Nu har vi til gengæld en løsning som er 100% tilpasset vores behov og som er integreret med alle systemer, hvilket giver os mulighed for at vækste, mens omkostningerne til fragthåndtering holdes nede”, forklarer Rasmus Krath og fortsætter: ”Uden Consignor havde det været betydeligt svære og dyre for os at forsætte vores vækst og ekspandere til flere markeder”.

Til dato har Unoliving koblet 13 af deres 60 leverandører op på Consignor og det er planen at yderligere ca. 30 skal bruge systemet. De resterende har egne løsninger til håndtering af forsendelser.

”Vi oplever at systemet er meget driftssikkert. Det reducerer risikoen for menneskelige fejl i forsendelsesprocessen. Hvis en label bliver væk, kan vores leverandører selv finde forsendelsen i deres Consignor løsning og printe en ny.” siger Rasmus Krath.

Reduktion af fejl og hurtig levering med Consignor
Han fortæller også at Consignor har gjort Unoliving i stand til at yde bedre kundeservice og samtidig reducere omkostninger: ”Jeg vil tro vores fejlrate på fragt er faldet til 1/10 del af hvad den var før og samtidig er leveringstiden markant forkortet. Alt i alt har vi sparet 10-15% på omkostningerne til fragthåndtering.”

Virksomheden har store fremtidsplaner og den Kommercielle Direktør slutter af med at forklare: ”Det næste store skridt for Unoliving.com bliver at ekspandere til flere markeder – med Consignor og deres store transportørbibliotek er fragthåndteringen allerede på plads.


Tekst af Consignor, news@consignor.com

Vi holder dig opdateret indenfor levering. Følg Consignor på linkedin logo google plus logo

 

Unoliving

  • Grundlagt i 2012 i Aarhus, Danmark
  • Unoliving.com har 11 ansatte
  • Sælger møbler og boligtilbehør til forbrugere i Danmark og Norge
  • Mere end 10.000 varenumre i alle prisklasser og kvaliteter
  • Leverandørerne omfatter både store kendte designbrands og små familiedrevne møbelproducenter
  • Sender produkter direkte fra producenten til kunden og tilbyder gratis fragt
  • Kundeservice, sikkerhed og troværdighed er højtprioriterede værdier for virksomheden

Fakta

 

Consignor