Mover

Det var helt enkelt at integrere med Consignor. Vores webshopleverandør lavede blot en XML-fil, som blev integreret i Consignor. Consignor minimerer antallet af trin for at printe fragtlabels, hvilket letter hele forsendelsesprocessen.

Filip Klasson
VD, Hatstore Scandinavia AB

 RFID forenkler leveringen hos Hatstore.se

Tidligere var det et problem at sende små pakker som brevforsendelser, da de ikke kunne spores, men med RFID-teknologi i fragtlabelen kan brevforsendelser nu spores på lige fod med store pakker. Webshoppen Hatstore fortæller her, hvilke fordele de oplever ved at bruge RFID fragtlabels.

Fra lageret udenfor Kalmar i Sydsverige har Hatstore Scandinavia AB siden 2011 leveret kasketter og huer til kunder i hele Europa. I november 2016 begyndte de at sende små pakker til Norge med RFID fragtlabels og Brings produkt “Pakke i Postkassen”. Med “Pakke i Postkassen” leveres pakken til kundens postkasse, og afsenderen får ved hjælp af RFID-teknologi fuld sporbarhed hele vejen.

“Vi valgte RFID, så vi kan sende pakker hurtigere og til tiden og i modsætning til tidligere få track & trace på små pakker. Kunderne føler sig involveret, og det er trygt for dem at kunne spore deres pakker hele vejen “, siger Filip Klasson, VD hos Hatstore Scandinavia AB og fortsætter:

“En RFID printer og labels med RFID chips er dyrere end almindelige labelprintere og labels, men det er investeringen værd.”

Hatstore printer RFID labels via Consignor Ticket, som er en webbaseret version af delivery management softwaren Consignor. Via Consignor kan Hatstore booke og printe alle forsendelser i ét samlet system, uanset hvor mange transportører de vælger at bruge. Via Consignor kan Hatstore også spore deres forsendelser  og sende notifikationer til kunder, om at deres pakke er på vej.

Sådan bruger Hatstore RFID og Consignor
Consignor Ticket blev integreret til Hatstores webshop system, så kommunikationen mellem kundens system og Consignor Ticket og tilbage printeren forløb automatisk. På den måde får vores kunder automatisk fragthåndtering gennem vores webløsning,” forklarer Carl-Henrik Hällöf, Country Manager hos Consignor AB.

“Det var helt enkelt at integrere med Consignor. Vores webshopleverandør lavede blot en XML-fil, som blev integreret i Consignor. Consignor minimerer antallet af trin for at printe fragtlabels, hvilket letter hele forsendelsesprocessen,” siger Filip Klasson.

Også i Hatstores kundeservice mærker de en klar forbedring.

“Sager vedrørende sporing af pakker er faldet fra omkring 10 sager om dagen til kun 1 om dagen ,” siger Dardan Drini, ansvarlig for Hatstores kundeservice, og fortsætter:

“I de få tilfælde, hvor kunden ringer om en levering, kan vi nemt søge pakken frem i Consignor Portal ved hjælp ordrenummer, modtagernavn eller telefonnummer.”

Consignor Portal er en service, som indgår i alle Consignor løsninger. Consignor Portal opdateres konstant med track & trace informationer fra transportørerne, som gør det muligt for Hatstore at spore deres pakker. Hatstore aktiverede for nyligt notifikations e-mails til deres kunder via funktionen Mailback i Consignor. Derved får kunderne en e-mail med et tracking link og kan tjekke status på deres pakke.

Lagerchef hos Hatstore, Joel Lindskog, afslutter:

“RFID labels er også mindre og bedre egnet til vores små pakker.”

Fakta om RFID
RFID betyder Radio Frequency Identification, og er en trådløs teknologi, der ved hjælp af elektromagnetiske felter overfører data, og gør det muligt at identificere og spore objekter. Når det gælder levering, kan en RFID chip indsættes i fragtlabelen. Når pakken nærmer sig en RFID-scanner hos transportøren, aflæses RFID chippen i labelen automatisk og opdateres trådløst med EDI-data om forsendelsen. Derved behøver transportøren ikke at scanne pakken i hånden. Når en RFID label er scannet, kan transportøren tilføje begivenheder til pakken, fx “Din pakke er på vej” og samtidig sende en notfikation til kunden.


Tekst af Consignor, news@consignor.com

Vi holder dig opdateret indenfor levering. Følg Consignor på linkedin logo

Fakta om Hatstore

  • Hatstore blev grundlagt i 2011, og har i øjeblikket 9 online butikker i forskellige lande.
  • Hatstore har 13 medarbejdere, hvoraf 9 arbejder på lageret.
  • Hatstore sender mere end 150.000 pakker om året fra sit lager udenfor Kalmar.
  • Hatstore sælger kasketter og huer fra forskellige mærker, men har også sit eget mærke “Bearded Man”.
  • Hatstore har omkring 5000 produkter i deres webshops.
Consignor