INTERNATIONAL VÆKSTVIRKSOMHED

Consignor A/S oplever stor succes og har derfor brug for en dygtig og serviceorienteret salgsmedarbejder til fortsat at sikre den gode kundeoplevelse.

Som salgsmedarbejder hos Consignor kommer du til at arbejde i en international virksomhed, hvor kunderne tæller store såvel som små virksomheder. Consignor udvikler og tilbyder intelligent Delivery Management software, som omfatter alle stadier af forsendelse og levering på én platform, så deres kunder får en integreret og bæredygtig leveringsløsning.

Der lægges vægt på, at du har flair for IT, og du som udgangspunkt har et grundlæggende kendskab til software og hardware.
Som Business Development Manager vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • At sælge Consignor produkter og Consignor tjenester til nye og eksisterende kunder og at opnå de mål, der er opstillet for den kundeportefølge, som du som medarbejder arbejder med. Dette gennemføres ved at bidrage til at nå den centralt bestemte salgsstrategi, herunder arbejdet med prospects, partnerskaber og opfølgende salgsarbejde for at maximere kundernes potentiale.

Din baggrund er ikke nødvendigvis fra IT – du kommer måske fra lager-, transport- eller logistikbranchen, men dette er ikke afgørende. Har du tidligere arbejdet med Delivery Management software, support på forretningssystemer eller kundesupport kan det være en fordel. Vi vægter de menneskelige egenskaber højt og har derfor ikke nogen krav om en specifik teoretisk uddannelse.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde struktureret og effektivt.
  • Er initiativrig, udadvendt og god til at skabe og vedligeholde relationer.
  • Kommunikerer ubesværet med mennesker på alle niveauer og har gode samarbejdsevner.
  • Evner at prioritere dine opgaver effektivt og kan bevare overblikket, når tingene går stærkt.
  • Er parat til at tage ansvar og yde en ekstra indsats, når det gælder.
  • Har gode formuleringsevner – både på dansk og engelsk.
  • Er positiv, har et godt humør og sætter en ære i at få løst kundernes udfordringer.

For den rette ansøger vil der være tale om et selvstændigt job i en uformel og ung organisation, hvor der lægges vægt på godt kollegaskab og socialt ansvar.

Consignor tilbyder:

  • En attraktiv og spændende stilling i en international virksomhed.
  • Et godt arbejdsklima i en virksomhed med gode kolleger.
  • En grundig oplæring i Consignor’s produkter og services.
  • Løn efter kvalifikationer
  • Frokostordning
  • Fri telefon

Dit arbejdssted bliver på kontoret i Århus, Bredskifte Allè 11, 8210 Århus V.

Ansøg gennem rekrutteringssystemet her.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Venligst bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er via mail.

Om Consignor A/S:
Consignor blev stiftet i 1997 (tidligere EDI-Soft A/S).
Koncernen består af moderselskabet Consignor Group og 7 datterselskaber i hhv. Norge, Danmark, Sverige, Finland, Rumænien, Storbritannien og USA.
I Consignor hjælper man de store såvel som små virksomheder med forsendelsesprocessen ved at gøre den enklere, mindre tidskrævende og billigere for vores kunder at afsende ordrer til deres kunder. Consignor udvikler og sælger intelligent Delivery Management software, som omfatter alle stadier af forsendelse og levering på én platform, så kunderne får en integreret og bæredygtig leveringsløsning.
Som markedsledende inden for Delivery Management, kombinerer Consignor indgående kendskab til transport og logistik med enestående softwarearkitektur og -design. Man understøtter mere end 600 transportører, både internationalt og nationalt.
Consignors multitransportørplatform håndterer millioner af forsendelser om året, og gør det muligt for mere end 10.000 kunder at vælge den bedste løsning for deres forsendelser, uafhængig af transportører, ERP-systemer eller e-handelsløsninger. Kundeporteføljen spænder fra små nystartede webshops til massive 3. parts logistikvirksomheder.

Læs mere om Consignor A/S her: www.consignor.dk

 


Text by Consignor, news@consignor.com

We will keep you updated on delivery. Follow Consignor on linkedin logo