Integrator symbol

Handelsbetingelser ved køb på www.consignor.dk

Ved bestilling af varer på www.consignor.dk accepterer du nedenstående aftalevilkår.
Vær’ opmærksom på, at Consignor A/S udelukkende handler med momsregistrerede virksomheder.
De gældende vilkår kan altid findes på denne side.

Priser

Leveringsomkostningerne opkræves pr. pakke og varierer afhængig af antal af varer, varetype, vægt og volumen. Leveringsomkostningerne beregnes og fremgår tydeligt inden købet gennemføres.
Du vil umiddelbart efter gennemførelsen af købet modtage en ordrebekræftelse på den e-mailadresse som du har opgivet.

 

Betaling

Faktura er den eneste betalingsmetode der tilbydes når du handler på www.consignor.dk

Personoplysninger

Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling – herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt, og vil ikke blive videregivet til tredjepart.
I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år.
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil din e-mailadresse blive brugt i forbindelse med vores markedsføring. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen, og dine oplysninger vil herefter blive slettet. Du kan jf. persondataloven få fuld indsigt i dine oplysninger ved skriftlig henvendelse til:

Consignor A/S
Bredskifte Allé 11
8210 Århus V
Att.: Webshop

 

Levering

Vore varer leveres som udgangspunkt inden for 1-2 hverdage. Alle leverancer kommer med Danske Fragtmænd.
Den konkrete leveringstid afhænger dog af, om den bestilte vare er på lager.
Der tages forbehold for ufremkommeligt vejr, ligesom der kan forekomme længere leveringstid i spidsbelastede perioder.
Når varerne afsendes fra vores lager modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke levere alle dine varer samtidig, vil du kun modtage en faktura for de varer der er afsendt. Resterende varer på din bestilling, vil du modtage faktura for, når de afsendes.

Returret

Erhvervskunder har ingen returret

Reklamation og mangler

Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug påkræver. Hvis køber ønsker at påberåbe sig en mangel, skal denne straks give Consignor A/S besked. Såfremt at køber har opdaget, eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre reklamationen gældende. Consignor A/S kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Såfremt Consignor A/S anmoder herom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for egen regning og risiko, returnere den mangelfulde vare til Consignor i original emballage. Consignor forbeholder sig ret til kun at modtage den angiveligt defekte del.

Ejendomsforbehold

Consignor A/S forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inklusive leveringsomkostninger samt eventuelle renter og omkostninger er betalt fuldt ud. Køber forpligter sig til at holde leverancen forsikret og skadefri indtil købesummen er betalt.